Køb eller leje? Du har mulighed for begge dele i Alpe Villa’erne
Rejsegilde i Alpe Villa’erne
Historien:
Gug er placeret på Tranders Bakken formet af istidens gletschere. Tranders bakken er en kridtbakke dækket af et tyndt morænelag af sten, grus og ler iblandet sand. Fra “ski-bakken” har man udsigt over Indkildedalen, som er hævet havbund fra Stenalderhavet. Dalen afgrænses mod syd af Kongshøj bakken ved Visse og Lundby bakker ved Gistrup, som tilsammen danner bagtæppe for udsigten fra Gug Alper.
Gug Alper fik sit navn, da Aalborg Skiforening midt i 1970’erne satte en simpel skilift op til stor glæde for medlemmerne.
Området:
Gug Alper består både af naturen og kulturen. Dét, der gør stedet unikt, er det bølgende istidslandskab sammen med stedets unikke fortidsminde Møgelhøj.
Mend udviklingen af Gug Alper har vi skabt et nyt bykvarter, hvor naturværdi, hverdagsliv og kulturhistorie beriger hinanden.
Det bølgede, kuperede landskab sydvest for Møgelhøj har i mange år været benyttet til landbrugsdrift og har derfor været utilgængelig for beboerne i de omkringliggende bebyggelser.
Hvis man i dag besøger Gug Alper drages man af den skønne udsigt over Indkildedalen – i fremtiden skal den nære oplevelse af naturen spille en lige så stor rolle.
Planen styrker stedets iboende kvaliteter ved at fremhæve, forbedre og tilføre enkelte nye elementer for at øge herlighedsværdien og nytteværdien af naturen.
At bo i Gug alper skal være at bo i naturen. Det nye Gug Alper vil være et bolig- og naturområde, som på en gang rummer historisk nærvær og vækker en stærk og nærværende naturfølelse. Med naturens nærvær bliver Gug alper et sted for alle. Og et sted, som alle i Gug får store og stærkere oplevelser ud af. Samtidig så forbindes området med stier således at det nye og det “gamle” Gug forenes og ikke adskilles af en opdyrket mark.
Bag planen for udviklingen af området står den Aalborgensiske serieiværksætter Mads Peter Veiby.
Ideen til omdannelsen fra landbrug til bolig og rekreativt område er skabt af Mads Peter Veiby tilbage i 2013, hvor de første indledende øvelser til at få planen gennemført.
Familien Veibys privatbolig som placeres midt i området er tegnet af Bjarke Ingles, BIG group og har været omtalt en del i såvel nationale som internationale medier.
Projektet
Omlægningen af marken har fået store positive virkninger på området i Gug. Arealet omkring “Djævlebakken” er blevet omlagt fra landbrugsareal, til et boligområde og der er blevet etableret stiet således området idag er langt mere anvendeligt.
Samtidig så forbinder det nye stisystem det “nye” og det “gamle” Gug. I samme ombæring etableres et boligområde, hvor åben-lav bebyggelse i fremtiden danner rammen for en helt ny vej.
Der bygges en Bjarke Ingles tegnet villa, ‘Villa Gug’, i den centrale del af området, en skulptur i landskabet, som vist på billedet ovenfor.
Køb af grund
OBS! Alle byggegrunde er udsolgt!
Alle byggegrunde og Alpe Villaer er solgt. 5 af Alpe Villaerne er solgt til private imens 5 stk. er beholdt til udlejning. Du kan holde øje med vores Facebook side. På denne side vil der blive annonceret udlejning af Alpe Villaer og evt. gensalg af boliger i området.
Du kan også følge Gug Alper på Facebook.
Du kan kontakte Aalborg mægleren på tlf. 98138800 | info@ambolig.dk
Du kan se lokalplanen her. Bemærk at der er lagt restriktioner på, hvilke typer huse og arkitektur der kan bygges i området. Det kan ses fra side 10 i lokalplanen.
>> Klik her! Og se lokalplanen
>> Klik her og se Geotekniske boringer
>> Klik her og se Miljø undersøgelser
På forhånd tak for interessen.