Arkitekttegnet og topklasse

Udsigts-villaer i det populære Gug Alper – en særdeles populær bydel i Aalborg – kendt for smukke boliger og mange muligheder.

Billeder og plantegninger tager udgangspunkt i dette hus, der ligger på nordsiden af vejen.

· Boligerne

Drømmer du om at bo lækkert og samtidig have tiden til at nyde det?

Et sted hvor du ikke skal tænke på vedligehold af haven eller boligen, men blot kan læne dig tilbage i et spritnyt hjem, på en stor privat altan og nyde en skøn PANORAMA-udsigt med familie, venner og lidt koldt at drikke?

Du får alt fra smuk natur, lokalt specialvareindkøb, pasningsordninger, institutioner og let adgang til infrastruktur, mv.

Fra Alpe Villaerne er der, i bil, blot små 5 min. kørsel til Gug Skole og Gughallen samt Rema 1000 og kun 10 min. til Byplanvejens Skole.

Området domineres af et centralt beliggende åbent rekreativt naturareal, nyere villaområder og gode stisystemer, der skal bidrage til områdets herlighedsværdi.

· arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Et sats på kvalitet, visioner, kreativitet og fornyelse

De landskabsmæssige forudsætninger er som at se et billede fra Guldalderens malerkunst, hvor motiverne med årstiderne, vejrligets skiften, lyset, farverne og perspektivet er portrætteret i højeste klasse. 180 graders udsigt fra Indkilde Strømmen, Kongshøj, bakkerne omkring Nøvling, Ørnehøj Golfbane, Lundby Bakker, Romdrup Å Dal helt over til højdraget bag Klarup. Det er helt unikt og findes kun dette sted.

Husene ligger spredt på bakken i to niveauer så udsigten sikres fra alle villaerne. Landskabet fortsætter op imellem de fritliggende villaer som et græsbeklædt overdrev med vilde blomster. Dette træk underbygger landskabskvaliteterne. Landskabet støder op til adgangsvejen, hvorfra der er udsigt ud imellem husene.

De fritliggende villaer er bygget ind i skrænten, således de fremstår med to etager med udsigt mod syd, og en etage mod nord. Udformningen er inspireret fra Påskeøens stenstatuer, der skuer ud over Stillehavet. På dette unikke sted skuer Alpe Villaerne ud over landskabet gennem de store panorama vinduer. Villaernes klare geometriske former er inspireret af byggerier tegnet af Jørn Utzon, Mogens Lassen m.fl.

– tidløs arkitektur!

Hans Maigård

· Planløsninger

Boligerne opføres i det populære parterre niveau

Villaerne opføres i forskudte 2-plans huse og i 2 forskellige typer på hhv. 146 og 166 kvm. Du vælger helt selv hvilken type af de to boligstørrelser, eftersom de begge er tegnet til at passe på alle grundene.

Planløsningerne er gennemtænkte og passer perfekt til både børnefamilien, det unge par, livsnyderen og de ældre.

Alle villaer har egen carport og udsigt til den flotteste natur.

Villaerne er disponeret med en underetage indeholdende værelser, bryggers/depot og bademiljø. Overetagen er indrettet med ophold, køkken og gæstebad. Indretningen er optimeret, så der er skabs- og depot-rumsfaciliteter, der matcher villaernes

størrelse og antal beboere. Et over 2 meter højt vindue og ovenlys i trapperummet sikrer udsyn samt et flot lys- og skyggespil.  Overetagen har adgang til en stor terrasse mod syd. Her kan man opholde sig ugenert, se ud over landskabet og visuelt føle sig

som en del af stuen gennem den store glasfacade. Udover at eksponere udsigten sikrer vinduesplaceringen mod indkig fra naboerne.

· Udendørs

Ikke bare et sted at bo – et sted at leve

Foran hver villa er der et belagt areal med opholdsterrasser, plantebede og carport. Her kan man impulsivt møde sine naboer eller være sig selv bag de listebeklædte afskærmninger til affald og post.

For enden af vejen er der et fælles areal med bålplads og rig mulighed for udfoldelser — både kongespil og gadefest.

Det er sokkelgrunde, der afgrænses af husene og den interne vej. Arealet mellem husene er overdrev ligesom arealet syd for de nederste huse og nord for de øverste huse er overdrev.

Arealet mellem husene og den interne boligvej beplantes, således det går i ét med det omkringliggende overdrev.

Afskærmningen af post, husnummer m.v. og affald er et fast element. Det har været vigtigt for os at få landskab, villa og beboere til at give det bedste til hinanden. Skabe et unikt sammenhæng, som kun findes dette sted.

Villaerne opmures i en grå blødstrøgen engoberet teglsten, der understreger villaernes skulpturelle former. Enkelte tilbagetrukne murskifter giver, sammen med murstenenes blødstrøgne overflade et fint lys og skyggespil på facaderne. De listebeklædte carporte, afskærmninger og støttemure giver modspil til murstensfacaderne i farve og materialitet.

· Indendørs

Vi har kælet for detaljerne, med vægt på kvalitet, kreativitet og fornyelse

Alpe Villaerne opføres i et yderst lækkert og tidløst design, hvor der ikke er gået på kompromis med materialevalg.

Køkkenalrum – Hjertet i ethvert hjem –

her får du køkken i høj kvalitet i en kvalitet ala Svane, Invita eller HTH. Køkkenet opføres med hvide matte grebsfrie låger, hvid skarpkantet laminatbordplade med underlimet, stålvask. Alle hvidevarer er fra Siemens og kølefryseskab samt opvaskemaskine er integreret i køkkenet.

Alt I åben forbindelse til rummelig og lys opholdsstue, hvor de smukke Tarkett trægulve i ask, lydlofter, gulv til loft vinduer og evt.(tilvalg) en gaspejs, sætter prikken over i-et.

Husets to badeværelser opføres i ens design, med samme hvide matte grebsfrie inventar, som køkken, med en hvid bordplade og helstøbt vask, samt enkle klinker, væghængt toilet og Unidrain afløb. Gulvklinker samt klinker til vægge i brusenicher bliver valgt i typer som Imola Koshi eller Micron 60N. Man kan vælge mellem farverne sort, grå eller beige.

I det store badeværelse er der endvidere kælet ekstra for detaljerne med en stor dobbelt bruser – hvilken børnefamilie drømmer ikke om at få overstået børnenes bad – hurtigt og nemt – på én gang, det er luksus.

Lige fra de grå blødstrøget teglsten til træ/alu vinduerne i silverfarve, som er med til at give et enkelt og helt udtryk af villaerne udefra, ligeledes så de passer ind i området ved Gug Alper.

Carport, skur og afskærmning bliver beklædt med Superwood, der med sin unikke holdbarhed sikre dig et minimum af vedligeholdelse.

Der vil selvfølgelig være mulighed for tilvalg for en merpris.

Alpe
Villa ·146 m2

·Råhus fås fra 3.300.000 kr.

Her kan du downloade plantegninger og materialebeskrivelser

Materialebeskrivelse

1.

· 2 badeværelser
· Stort soveværelse
· 2 værelser
· Åbent køkken-alrum
· Stort gulv til loft vinduesparti
· Privat terrasse

Indflytningsklar Alpe Villa

Fra 3.800.000 kr.

2.

· 2 badeværelser
· Stort soveværelse
· 2 værelser
· Åbent køkken-alrum
· Stort gulv til loft vinduesparti
· Privat terrasse

Indflytningsklar Alpe Villa

Fra 3.800.000 kr.

Alpe
Villa ·166 m2

·Råhus fås fra 3.800.000 kr.

Her kan du downloade plantegninger og materialebeskrivelser

Materialebeskrivelse

1.

· 2 badeværelser
· Bryggers
· Stort soveværelse med walk-in og egen adgang til badeværelse
· 2 værelser
· Åbent køkken-alrum
· Stort gulv til loft vinduesparti
· Privat terrasse

Indflytningsklar Alpe Villa

Fra 4,300.000 kr.

2.

· 2 badeværelser
· Bryggers
· Stort soveværelse med walk-in og egen adgang til badeværelse
· 2 værelser
· Åbent køkken-alrum
· Stort gulv til loft vinduesparti
· Privat terrasse

Indflytningsklar Alpe Villa

Fra 4,300.000 kr.

Nybygger
Projekt

·Spar min. 500.000 kr.*

* I forhold til en indflytningsklar villa

Går du med drømmen om at afprøve dine egne håndværker-evner?

Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at der købes et lukket råhus, hvor ALT udvendigt er færdiggjort – Det vil sige muret facader, pudset sokkel, isat vinduer og døre, carport og skur samt flisebelægning.

Er du klar på at springe ud som bygherre, hvor du selv skal stå for finish og detaljer – samt vigtigst af alt – spare penge, så er et råhus i Gug Alper det helt rigtige for dig.

· Nybyggerprojekt

Så er der her den oplagte mulighed for, at springe ud i et personligt byggeprojekt i Gug Alper.

Indvendigt består råhuset af mure bygget op i multiblokke. Der vil være trukket tomrør til stikkontakter og spots mv. ud fra en standardliste. Ligeledes vil afløb til toilet og vand være klargjort.

*Billederne her er eksempler på overflader og tilstanden i et råhus.

Gug Alper

For yderligere info kontakt Aalborg Mægleren:

Tlf. 98 13 88 00 eller 28 29 92 71
E-mail. mp@ambolig.dk
ambolig.dk